Særtilbud på Slotsholmen

I marts måned kan du for kun 70 kroner få adgang til syv attraktioner på Slotsholmen.

2. marts 2012

Slotsholmens museer gentager succesen fra de foregående år med en favorabel fællesbillet, der gælder i hele marts måned i 2012. Ny i billetsamarbejdet er De Kongelige Stalde, der bl.a. huser dronningens guldkaret, som senest var fremme i januar ved fejringen af majestætens 40 års regeringsjubilæum. Brug en dag, en weekend eller måske hele marts måned på at gå på opdagelse i Slotsholmens mange kulturtilbud!


Slotsholmen - En ø af kulturelle tilbud
Øen Slotsholmen i Københavns hjerte er ikke bare magtens centrum med Folketinget på Christiansborg som omdrejningspunkt. Men mange ved ikke, at det også er en oase af enestående kulturtilbud. Intet andet sted i Danmark ligger museerne så tæt og byder på oplevelser for enhver smag: Her er barske våben og teatermagi, en middelalderborg i den mørke undergrund og moderne arkitektur i verdensklasse, smukke skulpturer i prægtige rammer, jødisk kultur med skæve vinkler, kongelige pragtsale, kridhvide heste, gyldne kareter og meget mere…


Én fælles billet til 7 attraktioner for kun 70 kr.:

• Dansk Jødisk Museum (Voksen 50 kr.)
• De Kongelige Stalde (Voksen 40 kr.)
• Udstillinger i Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant (Voksen 40 kr.)
• Ruinerne under Christiansborg Slot (Voksen 40 kr.)
• Teatermuseet i Hofteatret (Voksen 40 kr.)
• Thorvaldsens Museum (Voksen 40 kr.)
• Tøjhusmuseet (Voksen 40 kr.)

Fællesbilletten er gyldig til ét besøg på hvert museum i hele marts 2012. Besøger man alle 7 museer, sparer man således som voksen hele 220 kr.! Og billetten giver desuden 50% rabat på billetprisen i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Bemærk, at børn har gratis adgang på næsten alle museerne.


Læs mere om de enkelte institutioner på www.oplevslotsholmen.dk


Yderligere information:
Marketingkoordinator på Christiansborg Slot, Jesper T. Møller, jetho@slke.dk, 3392 6395
Kommunikationschef på Thorvaldsens Museum, Bettina Weiland, bettina.weiland@thorvaldsensmuseum.dk, 3332 1532

Slotsholmen