Har man været på tur i Fredensborg Slotshave i december måned, har man kunnet opleve mere og andet end prægtig havekunst og skøn natur. På den såkaldte Ballonplads foran parterret ved slottet, har arkæologerne gravet ihærdigt i forsøget på, at finde spor fra fortiden.
Arkæologernes udgravninger skal skabe klarhed omkring, hvordan Ballonpladsen så ud i midten af 1700-tallet. Resultaterne er mange og skal bruges til at udarbejde nye løsningsmodeller for udformningen af Ballonpladsen. Undersøgelserne er en del af det omfattende genskabelses- og restaureringsprojekt i slotshaven, der har til formål, at styrke og genskabe barokhavens strukturer i det historiske anlæg. Det er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der står for projektet og som, i samarbejde med Hørsholm Egns Museum, står for de arkæologiske undersøgelser på Ballonpladsen.
Fra svineblærer til andeopdræt
Pladsens navn fortaber sig i det uvisse, men den blev angiveligt anlagt under Christian 5. i slutningen af 1600-tallet. Her blev den brugt til boldspil:
”Historien fortæller, at man brugte svineblærer til en slags bolde eller balloner, som man kunne spille med. Vi har dog ingen dokumentation for den historie, men den skaber nogle gode billeder på nethinden”, fortæller Christine Waage Rasmussen der er landskabsarkitekt i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, og fortsætter:
”Under Frederik 4., som grundlagde det Fredensborg vi kender i dag, var ballonpladsen indrettet til andeopdræt. Fra gamle kort og beskrivelser ved vi, at pladsen var udformet som en cirkelrund sø omgivet af andehuse. Men under den store omlægning af haveanlægget i 1760’erne blev også Ballonpladsen omlagt. Den runde sø blev omdannet til en cirkelformet vandgrav. I midten af vandgraven blev der anlagt en firkantet ø, og på øen blev der rejst en obelisk med Frederik 5.’s portrætmedaljon.”
Vandgraven var omkring 2-3 meter dyb og 5 meter i bredden, og skulle man tørskoet over vandgraven til øen, måtte man benytte en muret bro. Hele anlægget var rigt udsmykket med både sandstensskulpturer og blyfigurer. Så det har set noget anderledes ud, end det gør i dag. Efter omkring 50 år blev broen, øen og stenene fra bassinkanten imidlertid nedlagt og det der var noget værd blev solgt. Selve vandgraven blev fyldt op med jord. I dag fremstår Ballonpladsen som en forsænket græsplæne med en obelisk på en lille rund bakke.
Én brik i et genskabelsesprojekt
Udgravningerne på Ballonpladsen har givet resultat. Bare få centimeter under jorden fandt arkæologerne spor af det tidligere anlæg ved den gammel vandgrav på Ballonpladsen:
”Det har været lidt af et detektivarbejde at dykke ned i Ballonpladsen. Vi har fået lavet forundersøgelser med geo-radar, der har påvist, at der ligger elementer og spor fra den gamle Ballonplads i undergrunden. Det har været utroligt spændende at følge udgravningerne på nært hold”, fortæller Christine Waage Rasmussen der er landskabsarkitekt i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, og fortsætter:
”Og undersøgelserne er jo en brik i et større puslespil, der går ud på at bevare og genskabe de primære strukturer fra Fredensborg Slotshaves storhedstid – fra den prægtige barokhave. Vi arbejder også på at udforme parterret foran slottet, på at plante nye træer i Brede Allé og med nyhugning af Wiedewelts skulpturer. Så det ender med at blive virkelig flot.”
Mette Palm, der er museumsinspektør på Hørsholm Egns Museum, dykker et spadestik dybere, da hun fortæller om undersøgelserne: ”Formålet med den arkæologiske udgravning har været, at undersøge, hvordan broen var konstrueret og hvor meget, der var bevaret under plænen. Det vil være spændende hvis Ballonpladsen kan føres tilbage til sit oprindelige udseende som en del af den restaurering Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme for tiden gennemfører af Fredensborg Slotshave.”
