Der er i dag cirka 325 bygninger på Christiania, hvoraf de 104 er statsbygninger fra forsvarets tid og de resterende cirka 221 er selvbyggerhuse, der er opført efter 1971.
Samlet set er der et etageareal på Christiania på lidt over 66.000 etagemeter. Statsbygningerne udgør cirka 55.500 etagemeter, og selvbyggerhusene de resterende etagemeter.
Etagemeterarealerne er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke har været foretaget opmåling af alle bygningerne på Christiania. Tallene baserer sig på Christianias egne tal, samt gamle tegninger fra forsvarets tid.
Af det samlede etagemeterareal udgør de 19.000 etagemeter erhverv, kulturelt og sociale formål og de resterende 47.000 etagemeter udgør boliger.
Hvis man ser på Christiania opdelt i de tre delområder i henhold til christianialoven så fordeler etagemeterne sig som følger:
- Delområde I: 31.000 etm. – heraf beboelse ca. 19.000 etagemter
- Delområde II: 22.500 etm. – heraf beboelse ca. 17.000 etagemeter
- Delområde III: 12.500 etm. – heraf beboelse ca. 11.000 etagemeter
Den eksisterende bebyggelse i Christianias bymæssige del består overvejende af fritstående bygningsblokke. Det eneste sted, hvor der er tendenser til karréstruktur, er langs Prinsessegade. Den nuværende bebyggelsesprocent inden for delområde I og II er på cirka 50 pct.
Det omkringliggende Christianshavn er domineret af ældre karrébebyggelse. Bebyggelsesprocenten for karréerne ligger typisk på 225 pct., men med store variationer fra karré til karré.
Fredede og bevaringsværdige bygninger på Christiania
De fredede bygninger på Christiania er:
- Den grå hal
- Den grønne hal
- Kosmiske Blomst
- Fakirskolen
- Autogena
- Aircondition
- Krudthuset i Vilhelms Bastion
- Kommandørhuset i Vilhelms Bastion
- 7’eren
- Rådhuset
- Mælkebøttens-port / landetat
- Multihuset
- Loppebygningen
- Det lille Krudtshus v./den grønne hal.
Udover fredede statsbygninger er der også nogle selvbyggerhuse, der er vurderet bevaringsværdige. Det drejer sig om:
- Bananhuset
- Pagoden
- Sjette Sans
- Domen
Sidst opdateret:: 19. februar 2009