Cisternerne

I Søndermarken finder du Cisternerne under springvandsplænen, der strækker sig sydover fra Frederiksberg Slot.

Efter koleraepidemien blev der i 1856-59 bygget et stort åbent vandbassin, der skulle sikre københavnerne rent drikkevand. Senere blev der lagt loft på bassinet, og det blev delt ind i tre cisterner, hver på ca. 40x40 meter. Hver af de tre cisterner er udstyret med 4 meter høje søjler, bundventil og et overløb i ca. 3,7 meters højde.

Åbning af glasmuseet

I 1981 blev Cisternerne tømt for vand, og den 1. maj 1996 åbnede man for første gang stedet for offentligheden. Siden da har der været forskellige udstillinger i sommerhalvåret, og i i august 2001 åbnede Museet for Moderne Glaskunst med værker af mere end 50 kunstnere, bl.a. Robert Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Information om cisternerne, herunder åbningstider, særarrangementer og priser, kan findes på museets hjemmeside www.cisternerne.dk.

En ny epoke i Cisternernes historie

Cisternene fremstår i deres oprindelige form og er nærmest en art drypstenshule; her er vådt, mørkt og underjordisk. Vandet drypper ned flere steder og har skabt nogle dramatiske kalkformationer. I 2007 blev den tredje og sidste cisterne taget i brug.

Udstilling af originalskulpturer i Cisternerne 

I 2008 åbnede udstillingen ”Guder & Godtfolk” i Cisternerne. Her viser Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme 75 originale sandstensskulpturer fra midten af 1700-tallet. Skulpturerne stammer fra henholdsvis Nordmandsdalen i Fredensborg Slotshave, Marmorbroens Pavilloner ved Christiansborg Slots Ridebaneanlæg, Holsteins Palæ, Thotts Palæ (Den Franske Ambassade) og Sankt Petri Kirke.

De udstillede skulpturer repræsenterer et udsnit af 1700-tallets alsidige danske billedhuggerkunst. Ud over at skulle pryde bygninger og haveanlæg, havde skulpturerne det vigtige formål at vise ejerens storslåede egenskaber og formåen. Her var den græske og romerske mytologi uundværlig. De antikke guder fik herved en fremtrædende plads i kongens og adelens byggerier. Menigmand var derimod et mere sjældent motiv indtil slutningen af 1700-tallet. Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme råder imidlertid over en større samling af godtfolk fra Nordmandsdalen, og på udstillingen er det således fiskere, bønder og andet godtfolk, der træder frem.