Christian 9.s Palæ, eller Schacks Palæ, blev påbegyndt i 1750 efter hofbygmester Nicolai Eigtveds projekt. Byggeriet blev dog ledet af arkitekterne C.J. Zuber og senere Philip de Lange. I 1754 kom bygherren, geheimekonferensråd Severin Løvenskjold, i pengenød, og grevinde Anne Sophie Schack overtog palæet med tanke for sin stedsønnesøn, Hans Schack. En brand kort tid efter forsinkede færdiggørelsen et par år.
Hans Schack blev i 1757 svigersøn til overhofmarskal A.G. Moltke. Det kom ikke byggeriet til skade, idet svigerfaderen udlånte sine bedste kunsthåndværkere til færdiggørelsen af det indvendige. Forsinkelsen af byggeriet indebar, at interiørerne blev mere præget af den nye stilart, Louis Seize, end de øvrige tre palæer.
Efter Christiansborg Slots brand i 1794 stod den danske kongefamilie uden tag over hovedet. Få dage efter blev Moltkes Palæ købt til Christian 7. og Schacks Palæ til Kronprins Frederik (6.). Arkitekten C.F. Harsdorff stod for indretningerne. Schacks Palæ fik forhøjet mellembygningerne en etage for at afhjælpe pladsproblemerne.
Harsdorffs Kolonnade
Derudover blev de to palæer forbundet ved hjælp af "Kolonnaden", en løngang i 1. sals højde, båret af 8 ioniske søjler, der tillod passage af trafikken i Amaliegade.
Kronprinsen, der siden 1784 havde regeret for sin syge far, blev konge som Frederik 6. i 1808. Efter Kongens død i 1839 og hans hustrus i 1852 blev palæet benyttet af blandt andre Højesteret og Udenrigsministeriet.
I 1863 blev palæet stillet til rådighed for Christian 9.. "Europas svigerfar" boede her til sin død i 1906, hvorefter hjemmet stod urørt indtil en registrering af effekterne havde fundet sted i 1948.
Residenspalæ
I 1967 gennemgik palæet en fornem istandsættelse til tronfølgeren, Prinsesse Margrethe, og Prins Henrik. Regentparret benytter i dag stadig palæet som residenspalæ.
Sidst opdateret:: 3. marts 2010
